Taknemmelighed er bullshit

Hvad kan vi bruge udviklingskonsulenter til, når samfundet er i knibe? Ingenting, siger en britisk antropolog. Vi har brug for skraldemænd, sygeplejersker, pædagoger, supermarkedsekspedienter, skolelærere, håndværkere, chauffører, pakkebude, kloakarbejdere, it-hotline. Men når vi takker vore Coronahelte, er vi alle en slags udviklingskonsulent. Jeg er underviser, så jeg falder inden for kategorien: brugbare hænder, når samfundet er i knibe. Men jeg er også udviklingskonsulent med speciale i taknemmelighed som ledelsesredskab. Derfor er jeg totalt overflødig, siger den britiske antropolog David Graeber fra London School of Economics.

Graeber siger: Lav løn - uundværlig helt

Dem med de laveste lønninger er de mest nødvendige. De højest lønnede er de mest overflødige. Djøfferne, cand.merc’erne, økonomerne, litteraterne, journalisterne, de kolde hænder, skrivebordsgeneraler og skrankepaver. Duer ikke. Fodfolket derude holder hjulene i gang. De uundværlige helte. Dem takker vi - igen og igen. Vore Coronahelte. Siger altså David Graeber. Dagbladet Information bragte en artikel (11/4 2020) om Graeber. Her citeres Graeber for dette: "Britiske myndigheder har lige lavet en liste over ’systemisk relevante professioner’, og den indeholder et bemærkelsesværdigt fravær af konsulenter og investeringsfondsdirektører." Ud af samtlige administrative jobs er han kommet frem til, at udviklingskonsulenter et de mest overflødige. David Graeber aner ikke, hvad en udviklingskonsulent laver normalt. Men lige nu forestiller han sig, at "de holder en Zoom-præsentation om, hvordan man holder den bedste Zoom-præsentation (Zoom er en tjeneste til at holde videomøder, red.)" (citeret fra Information).

Mavepuster

Py ha, sikke en mavepuster. Graeber skrev essayet Om fænomenet 'bullshit jobs' i 2013 og udgav bogen Bullshit Jobs i 2018. Mere end en million læste essayet på internetmagasinet STRIKE! Magazines, hvis servere, ifølge Information, endte med at bryde sammen. I artiklen i Information  har Graeber fokus på Corona-pandemien og alle heltene i bunden, som redder os fra virussen. Vi andre - den administrative klasse - er dybt godnat. Siger altså Graeber.

Taknemmelighed og bullshit

Det kan sagtens være, at de mange bullshitjobs ikke duer. Det kan også sagtens være, udviklingskonsulenterne skal tage sig selv op til revision. Det er de sådan set designet til. For i begrebet udvikling ligger, at det handler om at udvikle samfundet til det bedre. Det får vi brug for, når Coronatiden er overstået. Med eller uden udviklingskonsulenter. Graeber siger nemlig, at det fremover vil være svært at få dem i bunden til at blive på bunden efter denne pandemi. De har nemlig opdaget, hvor uundværlige de er, når det kniber. Heldigvis har dem i bunden også fundet ud af, at vi er dybt taknemmelige for deres indsats. Faktisk er taknemmelighed en af metoderne til at skabe udvikling. Og faktisk gør vi det allerede. Helt uden udviklingskonsulenternes hjælp. Taknemmelighed er det, som vi øser ud over vore helte i bunden. Vi gør det instinktivt, når de hjælper os med de helt basale ting som mad, sikkerhed og helbred.

Livseleksir

Men taknemmelighed er også vejen frem til anerkendelse og vækst. En daglig dosis taknemmelighed til Coronahelte og -heltinder, skaber mentalt overskud til os selv. Forskningen viser nemlig, at taknemmelighed er et eleksir til skabe trivsel, glæde, innovation og optimisme. Især ved at skrive ned dagligt, hvad man er taknemmelig for, har stor positiv effekt. Det viser 30 års forskning i taknemmelighed. Se på de sociale medier, der flyder med taksigelser. Taknemmelighed og bullshit går på den måde i denne tid hånd i hånd. Ikke bare udviklingskonsulenterne snakker allerede om en tid efter Coronatiden. Rigtig mange taler om behovet for bedre samfundsmodeller, stærkere virksomheder, nye innovative forretningsmodeller. Læs mere her.

Har Graeber ret?

Har Graeber ret, når han siger, at den administrative klasse er overflødig? Har han uret, når han kun fokuserer på at løse helt basale behov og ikke ser, at udvikling kræver en anden slags hænder end intensivsygeplejerskens? Hvad nu, hvis både Graeber og udviklingskonsulenterne har ret? Hænger det sammen med trekanter og behov?

Maslows hierarki af behov

Ja, selvfølgelig tænker jeg på Maslows hierarki af behov (1957).  Måske kan den gamle model bruges til at forklare noget. Maslows model beskriver, at behov skal dækkes af nedefra. De basale behov skal dækkes, før vi kommer op på næste niveau. De sociale behov skal dækkes, før vi kommer højere op. Vi kan kun realisere os selv og komme i vækst, hvis der er dækket af nedefra. Banalt.

Illustration: Egen tilvirkning

Basale behov

Det er klart, at tidens krise handler om utryghed og helbred. Det er selve definitionen af de basale behov i pyramiden:

• Fysiske behov (åndedræt, mad, vand, sex, søvn, fysisk balance, udskillelse af kropslige væsker)
• Sikkerhedsbehov (sikkerhed af krop, arbejde, ressourcer moral, familien, helbred, boligforhold)

Når vi isolerer os frivilligt, sikrer vi vore basale behov. Vi vil undgå at smitte hinanden og at blive syge. Det er også i de basale behov, vi finder hamstring af mad og toiletpapir. Det, der kommer ind, skal også ud.

Sociale behov

Når der er dækket af nedefra på de basale behov, er der overskud til de sociale behov. De handler om:

• Kærlighed og tilhørsforhold, venskab, familie, tætte relationer
• Påskønnelse, anerkendelse, selvværd, selvsikkerhed, respekt for andre, respekt af andre

Så når vi har fællessang med Philip Faber og dyrker virtuelle fredagsbarer, handler det om at være sammen ved at holde afstand. De sociale medier svømmer over med fotos af fællesskab.

Vækst, udvikling og selvrealisering

Nu ser det ud til, at vi har fået styr på de sociale relationer, trygheden sammen på afstand. Smittekurven er på vej ned. Politikerne er begyndt at skændes om genåbning af sygehusene og samfundet. Folk bliver løsslupne. Går for tæt på hinanden. For mange biler på en parkeringsplads i Viby J. Vækst og selvrealisering kalder på de sofistikerede behov:

• Moral, kreativitet, spontanitet, problemløsning, ingen fordomme, åbenhed, udfordring af det eksisterende

Det er her, vi genåbner sindet efter Coronanedlukningen.

Graeber har ret – og uret

Han har ret: Selvfølgelig har Coronapandemien sendt hele verden ned i bunden af pyramiden. Vores krop og helbred er truet. Vi har ikke brug for udviklingskonsulenter som intensivsygeplejersker eller lastbilchauffører, når det kniber. Han har også uret. Når vi kommer op i pyramiden, skal der andre boller på suppen. Hvad gør vi, når vi skal genopfinde os selv efter Coronaperioden? Kan udviklingskonsulenterne bidrage til at skabe en bedre samfundsorden?

Udviklingskonsulenterne – persona non grata?

Det er her, udviklingskonsulenterne især har deres berettigelse. Måske kan de give lige netop det lille skub, der skal til, for at vi hver især skaber vores egen udvikling. Opad – det vil vi alle. Realisere os selv er et menneskeligt drive. Vi bliver syge, hvis vi holdes nede. Det viser forskningen i trivsel. Læs mere her. Hvis mennesker holdes nede og ikke får lov til at udvikle sig, bliver de deprimerede og stressede. Der opstår konflikter. Vrede. Mennesker oplever lavt selvværd. Mister troen på sig selv. Hvis mennesker derimod får lov til at udvikle sig. Lov til at lege, skabe, lære. Så udvikler de sig som mennesker. Bliver gladere, håbefulde, kreative. Det siger forskningen. Læs mere her.

Entropi og negentropi

Forskningen i trivsel bruger begrebet entropi til at forklare, at alle levende organismer - fra den mindste celle til det største pattedyr - altid pendler mellem at skabe orden og uorden. Orden – at forholde sig i ro. Uorden – at udforske, prøve noget nyt. Orden handler om at skabe tryghed og sikkerhed. Uorden handler om at udvikle og forbedre. Orden handler om at fokusere. Uorden om at sprede energien. Begge dele kan være farligt. Man skal kunne komme væk i en fart, hvis der opstår en fare. Men man kan også skabe så meget uorden, at det er dumdristigt.

Corona og taknemmelighed - ny læring og ny vækst

På den måde skaber vi nyt. Lærer nyt. På en trist Coronabaggrund. Læs her om, at det kan være guld værd for samfundet og virksomhederne at koble Graebers fokus på bunden med Maslows vækst. Tiden efter Coronasmitten kalder på ny læring. Ny vækst. Ny uorden. Efter en periode med behov for sikkerhed og orden. Behov for tætte sociale relationer. Tryghed. Toiletpapir. Basale behov. Nu skal vi have samfundet, borgerne, mennesker opad igen. Vi skal have fat i vækst og anerkendelse. Innovation og selvrealisering. Leg og læring. Det er dybt menneskelige drifter at lege, lære og udvikle os. Nogle gange skal vi have lidt hjælp til at komme i gang. Vi har lært i Coronanedlukningen, at taknemmelighed, bullshit og dem i bunden hænger sammen. At taknemmelighed virker. Nu skal vi videre. Læs mere her.