Vil du møde mig indoor

Jeg underviser, holder foredrag, afholder workshops og leder aktiviteter med et stort fokus på processen

Jeg faciliterer processer, hvor vi diskuterer dilemmaer, indsigter og udsigter.

Vi reflekterer sammen og skaber et fælles rum, hvor vi lytter til hinandens fortællinger og giver feedback.

På den måde styrkes relationerne mellem deltagerne.

Jeg inddrager teori i korte sekvenser, så der skabes erkendelser og små forstyrrelser til at øge læringen. Teorien skal have ben at gå på.

Formålet er at få deltagerne til at tale om det, de ser og det, de hører. De skal åbne for skæve perspektiver og tale om det, de føler og sanser.

Dyb læring opstår først, når man tør begive sig ud på den tynde is. Det kaldes for Zonen for Nærmeste Udvikling (ZNU).

Det er her, vi forlader gamle vaner og finder nye måder at gøre og tænke på.

Kroppen skal med i den udviklingsproces. Især efter frokost, hvor maven fordøjer mad, er der fokus på at få hovedet ned og energien op.

Jeg inddrager energizers – enten som indendørsaktiviteter eller udendørs som reflekterende gåture alene eller med en makker.

Det handler om at gøre læring naturlig og forandring til en leg.

Vi følger naturens egne love og sætter tempoet og intensiteten herefter.

Jane Flarup