Du bliver syg af at være frustreret over noget, du ikke kan ændre. Så når vejret ikke arter sig, som du gerne vil have det til, er det bedste råd: Elsk det vejr, der er. Brug din fantasi til at finde glæden. Vær taknemmelig for, at du kan være sammen med dem, du elsker. Husk, at du kan bruge naturen i al slags vejr. Naturen er altid åben – uanset coronareglerne. Naturen skaber mental sundhed, siger forskningen i trivsel.
Den danske sommer er elendig – eller er den?
Efter en varm og sydlandsk forsommer kom vi ind i en sommerferie, hvor vejret har været præcis, som der står i Højskolesangen: Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig (Thøger Larsens digt, 1923; Otto Mortensens musik, 1932).
En typisk dansk sommer i år. Modsat for et par år siden, hvor vi havde flere måneders tørke. Det var til gengæld slet ikke en typisk dansk sommer.
Nogle elsker det omskiftelige vejrlig. Andre hader det og drømmer sig sydpå. Men fælles for os alle er det iskolde faktum: Vi kan ikke ændre på vejret.
Og man må nok konstatere, at en forventningsafstemning med vejret altid vil være på vejrets præmisser.
Vi er nødt til at finde os i det.
Du bliver syg af at være sur på vejret
Vi kan derimod ændre på os selv og vores indstilling til de ting, vi ikke kan ændre på. Hvad er logikken i at være vred på vejret? Det bliver det jo ikke bedre af.
Du bliver derimod syg af at være sur på vejret.
Det gør du, fordi du aktiverer alle dine negative emotioner. Du frustrerer, du bliver vred, du bliver skuffet, ked af det, trist, måske ligefrem stresset og deprimeret. Føler du har spildt tiden, dit liv som ikke kommer igen.
Men lige meget hjælper det. Vejret er vejret.
Faktisk er det usundt for dig at fastholde det negative syn på et omskifteligt sommervejr. Dit immunforsvar bliver dårligere, fordi du nedbryder dit overskud og din mentale robusthed.
Et velkendt, og for nogle irriterende citat er det følgende: Der findes intet der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning (Alfred Wainwright).
Så på med gummirøjserne og regnfrakken og ud i det fri. Hvad får du så ud af det?
Hvad kan naturen?
Tja, vi siger jo: ud i det fri.
Der må ligge noget mere i “det fri”.
Nogle mennesker er såkaldte friluftsmennesker. Alle børn har plasket i vandpytter med eller uden fodtøj på. Det er sjældent at høre børn græde, når de plasker i vand. De griner.
Forskningen i trivsel forklarer det sådan: Naturen og at være i det fri udløser de positive emotioner. Følelser som glæde, optimisme, håb, kreativitet, kærlighed, leg. Disse positive følelser kan på det hormonelle plan forklares ved, at kroppen udløser lykke- og kærlighedshormonet oxytocin. Når vi er glade og ikke er frustrerede har vi meget oxytocin i blodet.
Det kræver en aktiv handling at holde fast i de positive emotioner og bevidst fokusere på det, der er en mulighed, frem for det der er umuligt. Som at ændre på vejret. Og det smitter af på andre. På den måde spreder man glæde i omgivelserne. Vi kan faktisk bedst lide at være sammen med mennesker, der spreder glæde og optimisme frem for pessimisme.
Vi kan kalde det for ledelse af glæde. Jeg har skrevet flere blogindlæg om ledelse af sin egen og andres glæde.
Men der er mere i frustrationen over det dårlige vejr.
Interesse og indflydelse
Det er en rigtig god idé at skelne mellem det, man kan påvirke og det, man ikke kan påvirke. Vælge sine kampe med omhu, som vi plejer at sige.
De ting, vi ikke kan påvirke, kan vi kalde for interessesfære. Her har vi vejret, som er godt, dårligt, omskifteligt.
De ting, vi kan påvirke, kan vi kalde for indflydelsessfære. Her har vi os selv, vores eget liv, vores valg, det tøj vi tager på, den musik vi hører osv. Her er der mulighed for at gøre noget, ændre, påvirke, forandre, skabe nye situationer. Præcis som vi selv ønsker det.
Proaktiv og reaktiv
Hvis man altid bevæger sig rundt i interessesfæren, tænker man reaktivt. Det betyder, at man kæmper en kamp, som man altid vil tabe. Så er det klart, at man kan føle sig handlingslammet, afmægtig, ufri og som et offer for situationen. Mennesker, der fokuserer på at ville ændre ting, der ikke kan ændres, oplever, at situationen er noget, andre har bestemt.
Det giver derfor god mening, at de er kede af det, vrede og frustrerede.
Hvis man derimod prøver at vende kikkerten og forholde sig proaktivt til begivenhederne: Hvad kan jeg gøre i den her situation?
Vejret er vejret, det ligger i interessesfæren. Det kan vi ikke lave om på.
Men hvad kan vi få indflydelse på og gøre noget ved?
Så ændres perspektivet fra at være et offer, afmægtig, skuffet, vred, stresset, trist, deprimeret over den elendige sommer til at kigge efter muligheder. Hvad kan lade sig gøre i den her situation. Hvor er der noget, der kan give mig glæde?
Børn leger i alt slags vejr
Gå tur i skoven. En god middag med venner? En tur i biografen, på museum, madpakketur ud i det fri, en god bog. Måske bare at få noget ro på – det har vi ikke meget af i vores generelt forhastede samfundsliv.
Brug fantasien til at gøre noget, der føles godt. Gør som børnene, når de sætter en leg i gang – de leger lige så godt i regnvejr som i sol. Vejret er bare en ydre ramme for deres leg.
Alt det udløser alle de positive emotioner og lykkehormonet oxytocin.
Det er da federe at være glad end at være trist, ikke?
Seneste kommentarer