Den lumske virus Covid-19 fra Kina har tvunget erhvervslivet i knæ. Men når vi er ude på den anden side, kan smitten vise sig at være guld værd for virksomhederne.
Hvorfor?
Fordi den stærke fortælling om menneskets overlevelse skaber sammenhold, stærke kulturer og stærke brands. Læs mere om fortællingen som værktøj i virksomhedernes kriseberedskab.
Covid-19 er en god historie
Vi kommer aldrig til at glemme Coronakrisen.
Verdenssamfundet er lukket ned. Økonomien er i bund. Men overlevelsen er i top. Mennesker står sammen. Viser samfundssind. Produktionerne omlægges. I stedet for gin produceres der håndsprit. I stedet for pumper produceres der ansigtsvisirer.
Stærke ledere som Søren og Mette er helte uden kappe. Brostrøm og Frederiksen, forstås.
Virksomheder og koncerner, der hytter deres eget skind, falder i unåde.
Den lære kan virksomhederne trække ind i deres kriseberedskab. Ledere og medarbejdere står sammen om at redde en virksomhed fra konkurs. Vi står sammen om at genopfinde erhvervslivet.
Hvordan det?
Fortæl virksomhedernes historier
Jeg har arbejdet med mange virksomheders historier. Når to virksomheder slås sammen til en, er der mange historier, som flagrer rundt. Medarbejderne er i krise. Skal genopfinde sig selv og den nye fælles kultur.
Når der igangsættes fyringsrunder mister kolleger hinanden. Viden forsvinder ud af virksomheden. Snakken går i kantinen. Brok eller gode fortællinger? Brok er ofte frustrationer pga. uindfriede ambitioner.
Facilitering af historier
Jeg har faciliteret en blå bog for personalegrupper, der skulle opløses. Igangsat storycircles for at styrke teamet. Holdt samtaler om best cases og worst cases med ledere. Nedskrevet de stærke historier for virksomheder. Fyraftensmøder med peptalk om virksomhedens historier på godt og ondt. Kurser for kommunikationsafdelinger. Seminarer, workshops, møder omkring bål. Fået andre til at fortælle deres historier. Se mere her.
De store historier fortolkes altid på menneskeniveau.
De store historier i virksomheden skaber dens brand.
Virksomheder, der er gode til at inddrage ledernes og medarbejdernes historier, har stærke kulturer. Stærke kulturer skaber strategisk fokus.
Det er der mere end nogensinde brug for nu.
Excellente kulturer og strategisk fokus
Det ved vi fra forskningen. For eksempel:
- Thomas Peters & Robert Waterman (1982): ”In Search of Excellence – lessons from America’s best-run companies”: En stærk kultur skaber den excellente virksomhed.
- Terence Deal & Alan Kennedy ”The New Corporate Culture” (1980’erne, 2000): studier i stærke og svage kulturer. Stærke kulturer giver stort aktieafkast.
Hvad har det med Corona at gøre?
Corona er en global fortælling
Vi kommer aldrig til at glemme Coronasmitten. Vi husker alle den aften, da statsministeren lukkede landet ned. Vi husker 9/11 med fly ind i tvillingetårnene og mennesker, der kastede sig ud. De gamle husker, da Kennedy blev skudt. Da Armstrong gik på månen og sagde:
One small step for man, one giant leap for mankind.
Ingen god historie uden en konflikt.
Ingen god historie uden et plot.
Vi husker alle, hvad vi lavede i det sekund, da…. Vi kan fortælle og genfortælle handlingen.
I det uendelige.
Sociale medier og Georg Brandes
Vi fortæller om Coronatiden og vores måde at vise samfundssind på. De sociale medier flyder over af fortællinger om at stå sammen ved at holde afstand. Fællessang på DR. Virtuelle fredagsbarer. Indsamling af penge til betrængte virksomheder og kulturinstitutioner. Humor. Følelser. Refleksioner. Fotos.
Den store danske litteraturkritiker, Georg Brandes, brugte sætningen om:
Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store i Poesien.
Det var i 1869.
Sætningen gælder stadig:
Det uendeligt lille er de historier, vi alle fortæller og som bliver en del af den store globale fortælling.
Lær mere
Kære virksomheder. Her ligger guldet til jeres virksomheds overlevelse – økonomisk, kulturelt, strategisk, kommunikativt. Lær mere her.
Få historierne fortalt igen og igen. Vinkle virksomhedernes historier i forhold til de store historier. Vinkle medarbejdernes egne historier i forhold til virksomhedens.
Seneste kommentarer