Brug taknemmelighed til at få teamet til at fungere optimalt. Taknemmelighed er en kommunikationsform, hvor man anerkender hinanden for det, der fungerer, og som man er taknemmelig for. Udviklingspunkter skal behandles konstruktivt og med en formulering om, at ”skal vi gå sammen og kigge på det, der kan forbedres?”
Religiøst fis?
Taknemmelighed – på engelsk: gratitude, gratefulness, thankfulness – er et nyt område inden for den anerkendende ledelses-tradition. Den amerikanske psykologiprofessor Robert A. Emmons har forsket i 20 år i de positive virkninger ved at sige det lille simple ord: tak. Det er ikke småting – f.eks. kan ordet tak nedbringe konflikter og negative emotioner mellem mennesker ved at styrke de positive tilgange til samarbejdet og teamet. I 2004 udgav Emmons sammen med kollegaen Michael E. McCullough den banebrydende bog The Psychology of Gratitude, hvori et kapitel dels beskriver taknemmelighed som en følelse, man retter mod noget uden for en selv (et menneske, en Gud). Og dels som en socialkognitiv faktor til skabe tætte relationer mellem mennesker.
Relationer i teamet
Så taknemmelighed er både-og. I psykologien er der fokus på taknemmelighed som et redskab til at skabe positive emotioner og tætte relationer mellem mennesker. I et team er begge dele vigtigt for at få teamet til at performe både som en helhed og som en gruppe af mennesker, der folder deres individuelle kompetencer ud. Fra teamforskningen ved vi, at et high performance team har en stærk mission og en klar vision, og føler sig afhængig af hinanden i et tæt fællesskab (Katzenbach & Smidt, The Wisdom of Teams, 1992, og Michael A. West, Teamwork, 2014). Taknemmelighed er et redskab til at styrke relationerne, fordi det skaber prosocial adfærd, siger Emmons i sin forskning.
Hvordan skabes ’prosocial adfærd’?
Gratitude-forskningen har dokumenteret, at taknemmelighedsøvelser styrker relationer mellem mennesker. I psykologisk forstand er der tale om en trekant mellem en modtager (der siger tak for noget), en giver (der gør noget for en anden) og en ’gave’, som kaldes for ’benefit’, et gode (Flarup: Når tak ikke kun er et fattigt ord, 2017). Pointen er, at giveren også modtager (en tak) og modtageren bliver giver (ved at sige tak). Denne dynamiske trekant skaber tilsammen en stærk social relation, fordi de to parter ser, hører og forstår hinandens behov og giver gaver, som ikke er ting, men hjælp, opmærksomhed, lytter.
Prosocial adfærd i teamet
Oversat til teamets kommunikation handler det om at få medlemmerne i teamet til at indføre en måde at anerkende hinandens bidrag på. F.eks. ved at have fastsatte og strukturerede møder, hvor hver enkelt præsenterer sine ideer og resultater, og hvor de øvrige i teamet kommenterer og kritiserer (konstruktivt og positivt – ”det er rigtig godt, men skal vi ikke hjælpes ad med den del, der halter”), og at de husker at takke den pågældende for det samlede bidrag.
Teamets daglige kommunikation
Den daglige kommunikation skal indeholde ordet tak mange gange som en slags high fives – for det understreger teamets oplevelse af at være et team, at være stærke sammen og samtidig føle empati over for hinanden. Jo mere teamet er opmærksom på, at en ægte ’tak’ ikke kun er et fattigt ord, men er selve limen i teamets kommunikation og performance, des nemmere er det at undgå konflikter og dysfunktioner (Flarup & Wivel, 2013, 2016, 2019, se www.au.dk). Konflikter er oftest resultatet af misforståelser og af uudtalte forventninger til hinanden (læs om konflikter hos Jakobsen og Jakobsen, Mediation i organisationer, 2014).
Anerkendende ledelse
På den måde ligner taknemmelighed anerkendende kommunikation som et ledelsesredskab, som vi kender fra f.eks. appreciative inquiry (læs David L. Cooperrider: Håndbog i anerkendende udforskning: Ideer til forandringsledelse (2011)), ’girafsprog’ (Marshall B. Rosenberg, Ikkevoldelig kommunikation – Girafsprog, 2005) og coaching som f.eks. i Reinhard Stelters bøger om coaching (bl.a. Tredje generations coaching, 2012).
Seneste kommentarer