Velkommen til lægerne i historiernes verden. Brug fortællingerne i klinisk praksis og få et bedre og mere empatisk samarbejde mellem læge og patient. Læs mine blogindlæg og bøger om historier, storytelling og narrativitet.
Snart kan vi gå til lægen og fortælle vores historie uden at føle os som en tidsrøver eller hypokonder. Fortællinger er nøglen til at forstå mennesker. Faktisk siger teorien om historier, at de skaber vores identitet som mennesker. Vi kommer tættere på hinanden ved at dele historier.
Jeg har arbejdet med historier i rigtig mange år. I 2004 udgav jeg en bog om fortællinger i organisationer. Jeg underviser i de gode historier, er uddannet i litteraturhistorie. Jeg skriver historier og blogindlæg om storytelling og narrativitet.
Narrativ er latin. Det betyder at fortælle. Fortællende medicin.
Lægerne satser på fortællinger
I et af mine seneste blogindlæg om storytelling skrev jeg: Er storytelling en død sild?
Svaret er nej. Mere end nogensinde nej.
Se bare på lægerne.
De har fattet, at en uddannelse til læge skal indeholde læsning af digte, noveller, teaterstykker og romaner for at fremme empatien mellem behandler og patienten. I Ugeskrift for Læger fra slutningen af februar 2020 (nr. 182) står der, at narrativ medicin bliver en ny tværfaglig efteruddannelse på Syddansk Universitet fra 2021.
Juhu. Velkommen til følelsernes og menneskenes verden. Den verden, som der fortælles om i romaner og digte. I film. I teater. I kunsten.
Litteraturen gør lægerne mere empatiske
Litteraturen skal gøre lægerne til bedre læger. De lærer at få øje på patienten som et menneske. Det kaldes empati.
Ved at lære at læse litteratur og lægge mærke til små fortælletekniske detaljer, højner man lægens opmærksomhed på de nuancer, der kommer ud af patientens mund – i sproget, i kropssproget, i det sagte og usagte.
Metaforer og lægesprog
I litteraturen taler vi om metaforer (dvs. billedsprog). Vi interesserer os for det, der står – og for det, der står mellem linjerne. Vi lytter til fornemmelser, stemninger, atmosfære, klang, tonalitet.
Vi taler om gentagelser og rytmik i sproget, om vokaler og konsonanter. Vi taler om tegn i teksten. Vi fortolker. Vi analyserer fortællerstemmen. Er den synlig og direkte eller er den dækket og skjult? Er det en tredjeperson-fortæller, der ved det hele (alvidende) eller en jeg-fortæller, der er begrænset af sit eget synsfelt.
Er teksten skrevet i nutid eller datid? Det er bestemt ikke lige meget.
Vi taler om diskurser. Hvad er magtens sprog og de undertryktes sprog. Hvad karakterer alle disse stemmer? Hvad karakterer de forskellige genrer?
Alt det taler vi om, når vi diskuterer litteratur.
Leonardo da Vinci
Litteratur har aldrig været en del af lægernes område. Måske dengang i Renæssancen, da læger kunne lidt af hvert – som f.eks. Leonardo da Vinci, der både skar i døde mennesker og malede dem på lærreder og væggene i kirker.
Vi glæder os til at se veluddannede, praktiserende læger med forståelse for det humanistiske, litterære, filosofiske. Det, der kendetegner mennesker.
Forfatterne til artiklen i Ugeskrift for Læger skriver nemlig, at den tyske læge Melanie Neumann i 2011 publicerede en forskningsundersøgelse om, at medicinstuderendes evne til at føle empati falder støt gennem hele studiet.
Årsagen er, at de studerende kigger på patienten som et objekt, der fejler noget. Ikke som et menneske af kød og blod.
Narrativ medicin – ny verdenstrend
Artiklen beskriver også, hvordan litterær medicin går sin sejrsgang over hele verden. I USA har der været kurser i litteratur og medicin i 40-50 år. På Columbia University har man siden 2000 udbudt faget narrativ medicin.
Det er et kursus, hvor der ikke bare læses litteratur. Lægestuderende skal selv skrive litteratur.
Fra 2021 tilbydes narrativ medicin som efteruddannelse til lægerne på Syddansk Universitet. Litteratur og medicin eller kursusfag med mere humanistisk indhold har været et valgfag på flere danske universiteter i de seneste par år.
Hvorfor døde Michael Strunge? Hvorfor er Dostojevskij og Shakespeare fede? Hvordan læser Yahya Hassan op?
Hvorfor tog digteren Michael Strunge sit eget liv den 9. marts 1986? Hvorfor er den russiske forfatter Dostojevskij en af de mest aktuelle og største forfattere? Hvorfor kan man lære rigtig meget af magten i nutidens samfund ved at læse Shakespeares dramaer? Og hvorfor læser Yahya Hassan sine digte op på en særlig måde?
Hvad med krimierne?
Hvad kan lægerne lære af den store, smalle, brede, svære, lette litteratur? Hvad kan lægerne lære ved selv at skrive litteratur?
Lægerne skal kigge på egne følelser
I artiklen fra Ugeskrift for Læger står der, at lægerne også skal bruge den litterære træning til at kigge indad. De skal vende blikket mod deres egne følelser. De skal bruge litteraturen til at genkende sig selv i selvrefleksion og selvsupervision.
De skal bruge den litterære kompetence til at skabe øget robusthed og opmærksomhed på sig selv i en travl og overbebyrdet hverdag.
Vi er her ovre i et felt, som peger i retning af psykologien og terapi. Dog med den finesse, at vi taler om æstetisk selvrefleksion. Lægerne skal lære at læse litteratur metodisk. De skal lære at skrive litterære tekster. Digte, romaner, noveller, manuskripter til f.eks. film og meget mere.
Medicinsk haiku-digt
Hvad med et medicinsk haiku-digt? Et japansk haikudigt består som udgangspunkt af 17 stavelser fordelt på tre grupper med hhv. fem, syv og fem stavelser. Lyder det indviklet?
Lige om lidt kan lægerne kunsten.
Det kan være, at patienterne får haiku på recept i stedet for piller?
Jeg kan ikke få hænderne ned.
Jeg hilser lægerne velkommen i min verden af litteratur, storytelling, narrativitet, æstetik. En verden af ord. Af at læse og skrive.
Velkommen til ingeniørerne, juristerne og…
…Og måske også snart velkommen til juristerne, ingeniørerne, DJØF’erne, bogholderne, direktørerne, håndværkerne, it-programmørerne.
Seneste kommentarer