Hvordan kan omhyggelige embedsmænd blive til miljøsvin? De passer jo bare deres arbejde. De gør tingene rigtigt. Men gør de de rigtige ting? Trækker stikket? Slukker for skidtet? Spildevand i Øresund er endnu en konflikt mellem sund fornuft og værdier – regler og paragraffer. Mellem to ledelsessyn. Der er behov for træning af ledelse, moral og den personlige troværdighed. Læs mere her.
Hvordan kan Københavns kommunes embedsmænd ende som miljøsvin ved bare at overholde regelsættet?
Hvordan kan embedsmænd ende som i Støjberg-sagen? I Britta-sagen? I SKAT-sagerne? I Forsvaret? I…. you name it. Der går ikke en uge, uden at vi skal høre om sager, der handler om, at embedsværket blot følger reglerne.
Det handler om kulturen
Det kan de, fordi de bare følger reglerne. Fordi deres kultur er at gøre tingene rigtigt. Mængden af sager, der ender i medierne, fordi nogen har gjort tingene forkert, er skræmmende for den enkelte embedsmand m/k. Så hellere gøre det rigtigt. Også selvom det, som i spildevandssagen, er indlysende forkert at svine Øresund til, når man i en anden forvaltning i kommunen arbejder på at have det reneste badevand i Europa.
Den ene silo i embedsværket ved ikke, hvad den anden foretager sig.
Nogle af de her embedsmænd m/k trækker whistleblower-kortet. De ender i mange tilfælde (de fleste?) med at blive outed. Det er lige så skræmmende for embedsfolket.
Så langt de fleste følger bare reglerne. Fordi det skal man jo. Og så lukker man øjnene for konsekvenserne.
Hver enkelt embedsmand m/k er – for de flestes vedkommende – uden tvivl et pænt menneske, som går i biografen og på café og rejser på budgetferie med familien.
Det er kulturen, det kniber med. Nok ikke alle steder. Men rigtig mange steder hersker der tvivl om forskellen på rigtigt og forkert. Fordi rigtigt og forkert er et spørgsmål om at følge reglen rigtigt eller forkert. Også selvom den rigtige beslutning er forkert.
Som i dette tilfælde med spildevandet, hvor det er klart for alle andre, at beslutningen er forkert. Også selvom forvaltningen påstår, at reglerne er fulgt til punkt og prikke og beslutningen er rigtig. Spørg bare svenskerne og alle badegæsterne i Københavns havn. Fiskene dør. Stanken bliver ulidelig.
Hvad er de rigtige ting?
Ny kultur, tak
Dette blogindlæg handler ikke om at redde embedsværket klokken 2 minutter i udledning. Det er nærmest for sent.
Dette blogindlæg taler for, at embedsværkets kultur bør kigges efter i sømmene.
For hvad er alternativet til reglerne?
Jeg underviser i de her emner. Jeg starter altid med at skrive dette på tavlen: Gøre tingene rigtigt versus gøre de rigtige ting.
Så grubler kursisterne – som er ledere, medarbejdere, studerende – længe over forskellen. Jeg plejer at indrømme, at det ikke er let. Det er et vaskeægte dilemma. Der er ingen sort-hvide løsninger.
Gøre de rigtige ting versus gøre tingene rigtigt
Hvis tingene skal gøres rigtigt ender de i mange tilfælde med at blive gjort forkert.
Hvis man gør de rigtige ting, risikerer de i mange tilfælde med at blive gjort forskelligt. Måske endda forkert.
Hvad er så forskellen? Spørger du nok?
Forskellen er tilgangen til beslutningen om at gøre noget:
Gør du tingene rigtigt og efter reglerne, handler du pr. automatik. Alle sager behandles ens (håber vi da).
Gør du de rigtige ting, handler du ud fra diskussioner, vurderinger, værdier, evalueringer, holdninger. Hver sag ses for sig og der træffes den bedste beslutning (det håber vi da).
Den grundlæggende forskel er, at de to tilgange hører til i hver sin ende af et spektrum for ledelse:
Manager og leader
Den første er en managertilgang. Driftslederen i blå kittel. Her ses alle beslutninger under et. Der anlægges en overordnet, universel tilgang på alle sager. Det ypperste er standardisede løsninger på komplekse forhold. Det er der faktisk behov for i mange tilfælde.
Petitesser som spildevand i Øresund overskygges af regelsættet om, at den slags tilladelser gives i forvaltningen. Ansvaret for tilladelsen til udledning af spildevand ligger i regelsættet. Et regelsæt er jo ikke et menneske, vel?
Den anden er en leadershiptilgang. Her ses alle beslutninger individuelt. Hver sag har sin særlige behandling og med konkrete menneskers involvering. Tilladelse til udledning af spildevand et andet sted i Danmark er ikke ensbetydende med, at der også bør gives en i København.
Det er tidskrævende, ressourcetungt og kan invitere til nepotisme og andre grimme ting. Folk kan blive sure, hvis de ikke må det samme som andre. Nepotisme…det har vi set i fx. SKAT og Forsvaret. For at tage nogle af skandalerne.
Der er helt klart behov for at undgå nepotisme, korruption og den slags. Tilliden til myndighederne i det danske samfund er høj. Det skal den blive ved med.
Men der er helt klart også behov for at undgå mere regelrytteri og få sat en stopper for spildevand i Øresund, skandaler i SKAT, Britta’er og den slags.
Jeg har skrevet blogindlæg om forskellen på en manager og en leader. Læs mere her.
Det handler om det moralske kompas
Det korte af det lange er, at embedsværkets moralske kompas og den enkelte embedsmands troværdighed og etos bør skærpes, lyttes til, inddrages, udvikles, trænes. Embedsværkets kultur bør sættes under lup. Det starter nok allerede på studierne – jura, statskundskab, økonomi og hvor embedsværket ellers kommer fra.
Der skal kigges på, hvordan magten fordeles. Hvem har beslutningskompetencen? Hvordan fordeles konsekvenserne? Angsten for fejl (som er en managerting). Frygten for at få en sag på halsen i den gode beslutnings navn.
Der skal kigges på leadership. Ledernes og medarbejdernes værdier, moral og troværdighed, dvs. personlige etos. Mere fokus på deres indre natur. Hvordan man som embedsmand m/k kan administrere værdibaseret og etisk ud fra fornuftige regler.
Hvordan kan embedsværket fungere med dilemmaet: en værdig kombination af begge tilgange.
Seneste kommentarer